Levende stilhed - oprindelige designd fra Laura - Opslag 1 (2)
flower_graphic_light_pink

Her kan du læse mere om Levende Stilhed.

Om Levende Stilhed

En vej hjem i din inderste natur

Levende Stilhed er en vej hjem i din inderste natur.

 

Det er et rum til dig med tid, ro og plads til at vende hjem – og genfinde forbindelsen til din egen inderste natur, din rytme og til din levende stilhed i dig.

 

Et sted, hvor du kan lade dig selv se dig selv klart og lade dit liv og dine potentialer folde sig ud i dit eget tempo.

 

Levende Stilhed er både et navn, en tilstand og en praksis. Det bærer en bred vifte af redskaber, indsigter og livsforståelser, som kan nære dig i dit liv og dit virke.

En tilstand af nærvær, levendehed og forbundethed – med os selv, med naturen og med noget større.

Hvorfra vi kan skabe, udvikle og lede med dybde, ægthed og klarhed.

 

Levende Stilhed er opstået igennem min inderste natur, og derfor vil det løbende formes og skabes, i tråd med det jeg er, indeholder og fornemmer.

 

Jeg skaber rum, hvor det dybe og det konkrete kan gå hånd i hånd. Hvor nervesystemet kan falde til ro, og hvor en ny indre bevægelse kan opstå.

 

Inderst i ethvert menneskehjerte er der et lys, som altid er levende.

En gnist, der ikke kan slukkes.

En stilhed, der altid er levende.

En levende stilhed, der findes i hver vejrtrækning og i hvert hjerteslag.

En stilhed, der findes i alle kroppe, og som alle mennesker kan læne sig ind i.

Når du lytter til stilheden i din vejrtrækning, eller læner dig ind i hjertets åbne stilhed, så lander du hjemme i lyset. Det lys, du er.

Levende stilhed i menneskekroppens form.

flower_graphic_light_pink

En helheds-
orienteret
tilgang

I Levende Stilhed møder du en helhedsorienteret tilgang til menneskelig udvikling, skabelse og væren. Her har både krop, sind, intuition, sårbarheden og det sanselige plads.

 

Mit menneskesyn indeholder, at vi alle er her på jorden for at lære, udvikles og forædles, og jeg har beskæftiget mig med holistiske tankegange i hele mit liv.

 

Samtalerne tager afsæt i det, du kommer med – det, der for dig kalder på forandring.

 

Jeg tror på, at forandring og klarhed opstår i nærvær. Derfor bygger mit arbejde på ro, tillid og autenticitet.

flower_graphic_light_pink

Et sted til mange livsveje

Levende Stilhed er et rum for dig, der:

  • søger fordybelse i din personlige udvikling
  • er kunstner eller skabende menneske og ønsker støtte til at navigere i din proces
  • er leder, selvstændig eller kreativ iværksætter og har brug for et refleksionsrum
  • er psykolog og ønsker supervision med plads til både faglighed og menneskelighed
  • er i fertilitetsbehandling eller har brug for støtte i overgangene omkring graviditet og moderskab
  • skal føde inden længe – eller lige har født

 

Fælles er, at det handler om skabelse og liv – og det handler om igen og igen at finde hjem til den inderste natur, du er.

flower_graphic_light_pink

Forankret i naturen og det inderste, du er

Levende Stilhed er en tilgang til livet. Et ønske om at vende hjem til det, der allerede er i os, men som vi nemt mister kontakten til i en verden fuld af tempo og præstation.

 

Navnet Levende Stilhed peger ind i stilheden som levende og nærværende. Et sted, hvor du kan mærke, skabe og navigere i dit liv med større klarhed og indre frihed.

flower_graphic_light_pink

Vi er alle levende stilhed - en levende natur, der er kærlig, blid, nærværende, feminin & vis.

Levende stilhed
- En ny energi i vores fælles verden og at skabe igennem

Levende stilhed er klarhed, stilhed og flow. Levende stilhed er en direkte dør til at være forenet med det, der leder os sandt fremad hver især.

 

 

Idet du falder ind i levende stilhed i dig selv – og dermed ind i denne energi – så bringes du i din egen rette frekvens og svingning, hvorfra du kan skabe, handle og gøre i overensstemmelse med dit sande potentiale og skaberkraft.

 

 

Levende stilhed er således den tilstand og energi, der kommer tilstede, når du læner dig ind i dig, og når du lander her – og som du kan bringe videre i dit liv og virke.

flower_graphic_light_pink

Vision & livsformål

Visionen

Levende Stilhed er født ud af en vision om at bringe en ny bevidsthedstilstand til verden. En tilstand, hvor stilhed og levendehed smelter sammen. Hvor det visdomsfulde og det sansende opstår i forening.

 

Det handler om at skabe viden om – og rum for – den tilstand, som levende stilhed afspejler: 

et nærværende og mestrerende flow.

 

Fra det sted, tager livet form med højere klarhed, hjertebaseret fremdrift og dybere livsforståelse.

 

Her leves livet fra et sted med forankring, ægthed og dyb forbundethed.

Når den levende stilhed får lov at træde frem, opstår en naturlig bevægelse – forankret i hjertet og i visdommen i det, der allerede er.

En ny energi i verden

Livsformålet med Levende Stilhed er at bringe denne tilstand og bevidsthed – denne energi – til live i verden.

I kunsten. I fødslen. I lederskabet.

I måden, vi skaber og lever på. 

Hvor indre fred får form i vores virke og skabelse.

 

Det handler om at forbinde os til det, der er større end os – og som har dybe rødder og jordforbindelse – og lade det strømme igennem os med nærhed, styrke og klarhed.

 

Når levende stilhed findes i verden som en ny energi 

– og når mennesker genkender og forbinder sig med deres egen inderste levende stilhed – 

opstår en ny måde at være i verden på:

Fremdrift og hjertevisdom går i ét.

Vejen i praksis

Levende Stilhed træder ind i verden gennem samtaler, forløb og fordybelsesrum med mennesker, der står midt i livets skabelse og bevægelse – som ledere, kunstnere, forældre, terapeuter eller bare som dem, de er.

 

Her bliver stilheden levende.

Den flyder igennem tid og rum – 

og berører kroppen, sindet og den inderste forbundethed.

Herfra opstår retning, ægthed og klarhed.

3 gode veje til at skabe retning

Når stilheden bliver levende, begynder retning at tale indefra den inderste natur. Ikke som et mål udenfor os – men som en indre bevægelse, båret af klarhed, hjerte og livskraft. Her er tre pejlemærker, der igen og igen viser vej.

Klarhed.

Det er i klarheden, at enkeltheden, hjertet og fremdriften forenes. Klarhed skabes via meditative, stille og fordybende rum.

Hjertebaseret.

Hvis hjertet ikke er med, så er intet på rette vej. Derfor skal hjertet svinge i det, der skabes og gøres.

 

For at få hjertet med, skal der først og fremmest være en opmærksomhed på hjertet, derefter skal hjertet mærkes og holdes åbent og rent. Hvis hjertet ikke mærkes, skal retningen slippes.

Livgivende.

Det skal være livgivende at være til. Ellers er det ikke den rette vej. Vitalitet, sundhed, krop og frisk luft er afgørende, ligesom sunde relationer og passion er væsentligt.

Levende Stilhed er et nænsomt og professionelt rum skabt af psykolog Ann-Jeanett Foldager. Her inviteres du til at lande i dig selv og genfinde forbindelsen til din inderste natur. Gennem fordybelse, stilhed og nærvær åbnes der for klarhed, balance og meningsfuldhed i dit liv og virke. Uanset om du er kunstner, selvstændig, leder, er i fertilitetsbehandling, er i proces med fødsel eller søger personlig udvikling, tilbyder Levende Stilhed et rum, hvor du kan udforske og styrke din indre forbindelse. Her er plads til både det personlige og det professionelle, det kreative og det kontemplative.

Du er velkommen

Tlf. 3199 8000
mail@levendestilhed.dk

Samtalerne foregår online eller i Vejle 
– alt efter hvad der passer bedst til dig.

Du er hjerteligt velkommen, præcis som du er.

flower_graphic_light_pink

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at benytte hjemmesiden, accepterer du brug af cookies.